boulebar logo

Boulen, sjælen & virksomheden
– i den rækkefølge

Et kærestebrev til boule pétanque

Boulebar er drømmen om den perfekte aften i en park et sted i Frankrig. Drømmen om evig sommer, kolde drinks og pétanque under platantræerne. Om venskabelig rivalisering og latter. Om fællesskab og et glas Pastis.

Vores rejse

Det hele startede i 1991 med bouleklubben Grönbrallan – en gruppe venner, som ikke bare forelskede sig i den franske nationalsport, men også mistede al fornuft. Vi spillede ikke bare pétanque, så snart vi fik chancen. Vi samlede også alle vores venner, arrangerede fester og konkurrencer og skabte episke minder, der blev bedre for hver gang, de blev genfortalt (med lidt ekstra drama, selvfølgelig).

Vores pilgrimsrejse førte os til landsbyen Rians i Provence, hvor boulesjælen lå i hvert eneste gruskorn, og pastisdampene lå tykt i luften. Vel tilbage i Stockholm indså vi én ting: Vi havde brug for et hjem. Et sted, hvor vi kunne lade pétanquespillet og den franske livsglæde blomstre, selv når det var for koldt til at tage vanterne af. Og voilà – Boulebar var født! Vores helt egen indendørs franske park.

I dag har vi spredt vores kærlighed til boule og fransk charme til 13 steder i 6 byer og 3 lande, men i hjertet er vi stadig den samme Grönbrallan. Vores DNA er krydret med drømmen om evig sommer, kolde drinks og pétanque under platantræerne. Med styrkeprøver og masser af grin. Med fællesskab og et glas Pastis.

BOOK NU